Trusted Dealer of The Year” et et tiltag hos SØBY, som har til hensigt at anerkende den ekstraordinære indsats og resultater, som har gjort den pågældende forhandler særlig bemærket.
Valget af Almas som årets ”Trusted Dealer of The Year 2021” i året hvor vi indstifter prisen, er ikke den sværeste beslutning der har ligget hos os. Almas og SØBY har været tætte partnere i mange år, og der har været en støt vækst i omsætning, ligesom Almas går i markedet med hele SØBY’s stærke produktprogram. Herudover har vi et tæt samarbejde, hvor vi løbende er tæt dialog omkring kunder, projekter, forbedringer og nyudvikling til gavn for vore fælles kunder i Agroindustrien.
Almas har markeret sig på markedet
2021 har været et af de år hvor ALMAS har markeret sig stærkest i markedet med SØBY’s maskinløsninger. Væksten har været bemærkelsesværdig over de seneste år, og Almas er nu markedsledende i DK. Dette er vi hos SØBY stolte af at være en del af.
Bag denne anerkendelse ligger en stor taknemmelighed over vort partnerskab. Vi vil også i fremtiden bestræbe os på at være jeres foretrukne leverandør af transport- og tørringsudstyr til jeres projekter.
Almas Korn A/S er specialister indenfor totalløsninger til håndtering og opbevaring af korn og foderstof.
Virksomhedens primære speciale er opførelse af siloanlæg med tilhørende transportanlæg, tørrerier og rensemaskiner.
Sammen med samarbejdspartnere som Søby, har Almas Korn A/S mere end 50 års erfaring med opbygning af kundetilpasset løsninger.