03 februar 2025

SN Kornteknik: Specialløsninger med SØBY som partner

Pålidelige produkter til vores industriløsninger

SN Kornteknik i Møldrup bruger SØBYs produkter til specialløsninger til industrielt landbrug. Medejer Morten fortæller om samarbejdet: ”Hos SN Kornteknik har vi siden 1986 arbejdet med at levere og installere løsninger til både landbrug og industri. Et vigtigt element i vores arbejde er samarbejdet med SØBY, hvis produkter vi ikke blot forhandler, men også bruger i specialløsninger til industrien.”

 

Væsentlige fordele for kunderne

Ifølge SN Kornteknik giver samarbejdet en række fordele, der er væsentlige for virksomhedens kunder:

  • Hurtig levering: ”Takket være den geografiske nærhed kan vi ofte skaffe reservedele inden for en time, hvilket minimerer driftstop”.
  • Fleksibel service: ”SØBY stiller op, selv i weekends og helligdage, så vi kan servicere vores kunder uden unødvendige forsinkelser”.
  • Direkte kontakt: ”Vi har altid mulighed for at kontakte deres specialister, hvilket sikrer hurtig problemløsning og sparring”.
  • Produkter på lager: ”I modsætning til konkurrenter, der producerer i udlandet, har SØBY deres komponenter på lager, hvilket sikrer en kort leveringstid”.

 

SØBYs teknologi giver konkurrencefordel

Morten Teglbrænder furtæller, at SØBYs digitale værktøjer har gjort arbejdsprocesserne hos SN Kornteknik mere effektive. ”Deres 3D-tegninger gør det muligt for os at planlægge installationer præcist. Det reducerer fejl og sikrer en smidig montage. Vi har taget denne teknologi til os, da det giver os en konkurrencefordel og gør det lettere at skræddersy løsninger til vores kunder”.

 

Lydhøre over for forbedringer og feedback

Som enhver samarbejdspartner stiller SN Kornteknik høje krav til kvalitet og service. ”Vi har oplevet udfordringer med visse komponenter, men vi ser også, at SØBY er lydhøre over for forbedringer og tager feedback seriøst. Det understøtter vores samarbejde og sikrer, at vi kan tilbyde vores kunder den bedste løsning”.

 

Med til at sikre, vi kan holde vores løfter

Hos SN Kornteknik er løftet om driftssikkerhed og hurtig service over for slutkunden en meget høj prioritet. Morten Teglbrænder runder af med at forklare, at SØBY er en essentiel del af at kunne opfylde det løfte. ”Deres engagement i hurtig levering, fleksibilitet og kvalitet betyder, at vi kan holde vores kunders anlæg kørende uden lange ventetider. Hvis du som virksomhed leder efter en pålidelig partner inden for transportløsninger og korntørring, så kan vi altså varmt anbefale SØBY”.

Flere nyheder

Om SN Kornteknik

 

  • SN kornteknik er en familievirksomhed, der blev etableret af Svend Nielsen i 1983 og siden overtaget af sønnen Erling. I dag er barnebarnet Morten medejer og driver virksomheden.

  • Virksomheden har over 40 års erfaring inden for salg, montering og servicering af komplette anlæg inden for kornbranchen
  • Medarbejderne er uddannet klejnsmede og specialiserede i kornmaskiner. Det er kundernes garanti for korrekt montering og servicering.

  • SN Kornteknik specialiserer sig også i hurtig betjening og service, så de kan fejlfinde og levere en løsning fra den ene dag til den anden. 

Besøg deres hjemmside