Den 4. januar 2025 afsluttede Andreas sin uddannelse som klejnsmed efter fire års læretid hos SØBY. På billedet står han med sit svendestykke!
Under sin tid hos os har Andreas udviklet sig markant både fagligt og personligt. Han har vist stort engagement og dedikation, og vi er stolte af at have bidraget til hans uddannelse og karriere inden for metalfaget.
Hos SØBY prioriterer vi at uddanne lærlinge og sikre, at vi også i fremtiden har adgang til dygtige og faglærte medarbejdere. Vi ser det som en vigtig del af vores ansvar som virksomhed at styrke faget og skabe solide rammer for fremtidens håndværkere.
Andreas med sit svendestykke.