Når du handler med SØBY, skal du kunne regne med os fra ende til anden - vi vil være branchens bedste samarbejdspartner, nu og i fremtiden. Det skal kunne mærkes i vores forhandlernetværk og hos dem, der bruger vores produkter. Det skal være nemt at handle med SØBY og nemt at gennemskue, hvordan vi arbejder for at give dig den oplevelse.
Derfor har vi delt indsatsen op i 10 løfter, som beskriver hvordan du kan forvente at opleve et samarbejde. Sammen kalder vi dem SØBY Cirklen, men i virkeligheden er det din virksomhed, løfterne og indsatsen kredser omkring. Du kan regne med os - det er faktisk det vigtigste budskab.
Besøger du siden fra din mobil? Så ser du de 10 punkter som knapper - tryk på dem og læs mere.
SØBY har gennem 60 år har udviklet og produceret løsninger til transport og beluftning af korn og andre afgrøder. Forretningen drives i dag af 3. generation efter stifteren, stadig med den klare vision at være den foretrukne partner i agroindustrien.
Fremtidens fokus mod kunder og markeder
Efter vores overgang fra 2. til 3. generation i 2015, gik vi i gang med en grundig strategiproces, som førte os sikkert gennem de første fem år. Vi tog på det tidspunkt endnu et grundigt kig på strategien og fastlagde en ny, ambitiøs retning for SØBY frem mod 2025 - en retning med fuldt fokus på vores kunder, troværdighed, digitalisering og vækst.
Kigger frem mod det, vi er bedst til
Med to strategiprocesser bag os har vi fået bekræftet, at vores styrke ligger i håndteringen af løsninger til mellemstore og store landbrug og landbrugsrelateret industri.
Analyserne viser entydigt, at vi er gode til at håndtere vores kunder loyalt og pålideligt igennem hele forretningsprocessen. Vi har et højt niveau for vores samarbejde med forhandlerne og en stor opmærksomhed på markedet. Vores produkter hører fortsat til branchens mest stabile og holdbare, og det er fortsat en del af strategien at opretholde denne høje standard.
Mission og vision for fremtidens SØBY
Retningen og de nye mål er sat med høje ambitioner for fremtiden. Til at hjælpe os i den rigtige retning, er strategien blevet opdelt i temaer, som skal være omdrejningspunkt for, hvor SØBY skal være i 2025.
1. Greenline - en grønnere linje for SØBY's produkter
SØBY vil være mere bevidst om energioptimering, ressourcespild og proceseffektivisering. Visionen og succeskriteriet for temaet er at udvikle nye, optimerede produktserier, der kræver færre ressourcer at producere. De skal som udgangspunkt have den samme funktionalitet, som tilsvarende produktserier.
2. Durability - længere levetid skal øge kundens totaludbytte
SØBY vil sikre længst mulig produktlevetid hos vores kunder, så de oplever et højt samlet udbytte af vores løsninger. Udover at fastholde de processer, som allerede bidrager til en høj kvalitet, vil vi udvikle renoveringskoncepter, som forlænger levetiden af produkterne. Vi vil også påvirke produktlevetiden gennem opgradering til nye teknologier og mere energieffektiv drift.
3. Insights in use - forståelsen af opgaven hos slutbrugeren skal optimere produktudviklingen
SØBY vil forbedre sin indsigt i, hvad der sker hos slutbrugeren. Ved at forstå opgaven bedre, kan vi optimere vores løsninger og rådgivning omkring brug og vedligehold. Den nødvendige viden skal vi opnå ved at overvåge og analysere data gennem bl.a. IOT-løsninger. På den måde kan vi rådgive på baggrund af fakta, som f.eks. ROI, energi og CO2-beregninger.
4. Organization - nysgerrigheden skal sikre vores fokus ud mod kunder og markeder
SØBY vil være en nysgerrig, fremsynet og kompetent organisation med en kultur, hvor vores medarbejdere intuitivt handler efter at skabe mest mulig værdi for kunden. Vi vil bevare den familieånd, som kendetegner en virksomhed med troværdighed og fællesskab i sit fundament - men vi er samtidig i gang med en spændende transformation, hvor vi bevæger os væk fra et fokus på produktion og i stedet retter vores opmærksomhed mod vores kunder, samarbejdspartnere og markeder. Det betyder, at vi vil fortsætte med at udvikle vores interne kompetencer på tværs af organisationen. Vi vil være nysgerrige og invitere fremtidens teknologier og nye processer ind i vores dagligdag.