SØBY MASKINAKTIESELSKAB
(herefter kaldet “Sælger”)
Salgs- og leveringsbetingelser
De nuværende salgs-, betalings- og leveringsbetingelser gælder for alle ordrer, der er placeret hos Sælger og alle leverancer foretaget af Sælger, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Tilbud
Alle tilbud er uforpligtende, medmindre andet er anført. De i tilbuddet anførte leveringstider gælder med forbehold for ændringer i leveringstiden fra Sælgers leverandører. Gyldighed fremgår af det enkelte tilbud.
Ordrer
Ordrer udstedt af en køber anses som tilbud og forudsætter en ordrebekræftelse fra Sælger. Eventuelle indsigelser vedrørende ordrebekræftelsen skal være Sælger i hænde senest tre (3) hverdage, efter at køber har modtaget Sælgers ordrebekræftelse.
Leveringsomfang
Sælgers leverance inkluderer kun de i Sælgers tilbud eller ordrebekræftelse udtrykkeligt specificerede produkter/tjenester.
Priser
Angivne priser i Sælgers ordrebekræftelse er i danske Kroner (DKK) eller Euro (EUR) ekskl. moms, fragt og emballering. Sælger sig ret til at justere de endelige priser i tilfælde af stigning i omkostninger uden for Sælgers rimelige kontrol, såsom ændringer i skatter, valutakurser, told, inklusive ekstraordinær stigning i råvarepriser eller lignende, efter udstedelsen af Sælgers ordrebekræftelse.
Kataloger, prislister og andre dokumenter
Kataloger og prislister anses alene som opfordring til købere til at afgive tilbud, og er således uforpligtende for Sælger. Købere opfordres til at forhøre om eventuelle ændringer af disse, inden indgåelse af aftale med Sælger.
De i kataloger og brochure anførte illustrationer og angivelser af enhver art er uden forbindende for Sælger, med mindre disse specifikt er en del af aftalegrundlaget.
Alle af Sælger fremsendte tegninger, specifikationer, ordrebekræftelser, tilbud og lignende forbliver Sælgers ejendom og må ikke uden Sælgers tilladelse kopieres, forelægges konkurrerende virksomheder eller bringes til udførelse undtaget i forbindelse med købers transaktioner med Sælger. Sælger er berettiget til at foretage tekniske ændringer i forhold til tegninger, tilbud mv., dersom sådanne ændringer er påkrævet og ikke på væsentlig måde påvirker normal brug af Sælgers produkter/tjenester.
Levering
Medmindre andet er aftalt skriftligt, er Sælgers priser EXW (Incoterms 2021). Sælger sørger for forsendelse og vælger forsendelsesmetode. Forsendelsen sker for købers regning og risiko.
Forsinkelse
Sælger er berettiget til at ændre afsendelsesdatoen, hvis køberen ændrer sin ordre efter modtagelse af Sælgers ordrebekræftelse. I tilfælde af at levering forsinkes med mere end 10 arbejdsdage, med undtagelse af Force Majeure som anført nedenfor, er køberen berettiget til at annullere aftalen skriftligt. Sælger påtager sig intet ansvar for tab eller udgifter som følge af forsinket levering, medmindre andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt.
Force Majeure
Sælger er ikke ansvarlig for misligholdelse af Sælgers forpligtelser, hvis sådanne misligholdelse skyldes forhold, der kan betragtes som uden for Sælgers kontrol, herunder, men ikke begrænset til strejke, brand, lockout, krig, mobilisering, rekvisitioner, beslaglæggelse , valutarestriktioner, opstand og uro, mangel på transport, generel knaphed på varer, begrænsninger med hensyn til energi eller mangler eller forsinkelser i leverancer fra en underleverandør/leverandør, der skyldes force majeure.
Ejendomsforbehold
Sælger bevarer ejendomsretten til de leverede varer, indtil hele købssummen inkl. eventuelle påløbne renter er betalt fuldt ud.
Betaling
Forfaldsdatoen er angivet i Sælgers faktura og/ eller i aftaledokumentet såsom Sælgers ordrebekræftelse. Såfremt betalingen foretages efter forfaldsdatoen, vil der blive beregnet renter med 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen at regne og indtil betaling sker. Der, hvor købers kontrakt med Sælger indeholder mulighed for løbende leverancer, kan Sælger nægte at levere yderligere, indtil de forfalde fakturaer er afregnet. Køberen har under ingen omstændigheder ret til at tilbageholde betaling for allerede foretagne leverancer.
Returvarer
Efter forudgående skriftlig aftale med Sælger kan ubrugte og ubeskadigede varer returneres til Sælger mod et returgebyr på 15 % af varens fakturerede værdi. Dette kan ske inden for 30 dage fra modtagelse af varerne, undtagen varer fremstillet specifikt til købers ordre og/eller ikke angivet i Sælgers standardprisliste. Ordrenummer og/eller fakturanummer skal meddeles Sælger inden varen returneres, og varerne skal returneres til Sælger (fragt forudbetalt), medmindre andet er aftalt.
Fejl og mangler
Sælger er ansvarlig for fejl eller mangler, der kan henføres til Sælger, og som skyldes fejl i konstruktion, materialer, software eller fremstilling. Sælger er ikke ansvarlig for fejl forårsaget af utilstrækkelig vedligeholdelse, i forbindelse med købers utilsigtede anvendelse af produktet, ved forkert montering eller installation udført af køber, ved ændringer udført af køber uden Sælgers skriftlige samtykke, ved reparationer udført af køber eller ved almindelig slitage. Reklamationer skal indgives skriftligt til Sælger inden for 12 måneder fra afsendelsesdato fra Sælger. Antagelige mangelfulde / ikke-kompatible varer skal returneres fragtfrit til Sælger. Sælger har efter eget skøn ret til at afhjælpe en sådan mangel eller manglende overholdelse ved at reparere varerne eller ved at udskifte disse. Omkostninger i forbindelse med købers afmontering og / eller samling af produkter dækkes ikke. Reklamationer over mangler og / eller ikke kompatible varer giver hverken køber ret til at ophæve købsaftalen, ret til en prisnedsættelse eller til at kræve skadeserstatning.
Uanset eventuelle bestemmelser om det modsatte, er Sælgers erstatningsansvar – om nogen – uanset om dette skyldes tilsidesættelse af aftalte betingelser for levering af produkter – begrænset til et beløb, der ikke overstiger købssummen, der medfører et erstatningsansvar.
Produktansvar
Sælger er kun ansvarlig for personskade, hvis en sådan skade kan henføres til produkter leveret af Sælger, og kun hvis en sådan skade kan henføres til uagtsomhed fra Sælgers side eller fra personer, for hvem Sælger er ansvarlig.
Hvis tredjemand pålægger Sælger ansvar for materielle skader, som beskrevet i dette afsnit, skal køber beskytte og holde Sælger skadesløs, Sælger er ikke ansvarlig for nogen skade på ejendom, der er forårsaget af Sælgers produkter, mens den er i købers besiddelse. Sælger er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af køber, eller for produkter, hvori købers produkter indgår.
De ovennævnte begrænsninger i Sælgers ansvar gælder ikke, såfremt Sælger er skyld i grov uagtsomhed.
Fremsætter tredjemand krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom skriftligt.
Sælger og køber er gensidig forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som menes forårsaget af Sælgers produkter.
Indirekte tab
Sælger er under ingen omstændigheder ansvarlig for købers driftstab, tab af indtjening, installationsomkostninger, tabt fortjeneste, tab af eller skade på data eller andet indirekte tab, herunder ethvert tab som følge af købers juridiske forhold til tredjepart.
Uoverensstemmelser
Enhver tvist i forbindelse med handelsforholdet mellem parterne, som ikke kan bilægges i mindelighed, afgøres af Domstolen i Viborg, Danmark. Dansk lov er gældende.